Jettes Have

Nu spirer alt, og vi venter med længsel på varmere dage. Det vil ikke vare længe, før mine roser – som lige nu kun har små, grønne skud – står med de skønneste, duftende blomster.

Igen i år, fra den 12. Juni til den 30. Juni, åbner jeg min have for havevandringer, hvor jeg fortæller om anlægget af haven, roserne og plejen af dem.

Under turen åbner jeg også min tegnestue, hvor jeg fortæller om mit virke, og jeg slutter af med at servere en kop the eller kaffe med hjemmebag til.

På glædeligt gensyn.

 

Jette