Jette's Garden

Sommeren er endelig kommet over os og nu spirer alt.
Det varer ikke længe før mine roser, som alle nu har små grønne skud og knopper, står i det skønneste og mest velduftende blomsterflor.
Fra d. 14. til d. 30. juni (undtagen mandage) åbner jeg igen, og for sidste gang, min have for havevandringer.
Vi går i haven og jeg fortæller om tilblivelsen af haven og om roserne – om sorterne og plejen af dem.
Vi runder min tegnestue hvor jeg vil fortælle om mit liv som designer,
og vi slutter af med en kop te eller kaffe med hjemmebag under pergolaen og blåregnen, eller i væksthuset hvis vejret er til det.
Alle får min tegnede oversigt over haven og rosensorterne med hjem.
På glædeligt gensyn,
Jette